Mathis Huse Nørgaard fortæller igen om slædepatruljen Sirius – denne gang på Østervrå Bibliotek
Bibliotek & Borgerservice har allerede haft 3 velbesøgte arrangementer med den unge frederikshavner Mathis Huse Nørgaard.
Nu kan du møde ham på Østervrå Bibliotek tirsdag den 13. februar, hvor han igen fortæller om 2 års rejse med Sirius-patruljen og tager dig med på en fantastisk rejse til en af verdens mest øde egne.
Hvad får en ung mand til at drage væk fra alt, hvad han kender, og bo i telt i -50 grader? Hvordan er det at være en del af Sirius-patruljen? Få svar på disse og mange andre spørgsmål, når frederikshavneren Mathis Huse Søndergaard besøger Østervrå Bibliotek og fortæller om en hverdag med hård frost, vilde dyr og storslået natur. Med smukke billeder, film og røverhistorier giver han dig et unikt indblik i livet på Nordøstgrønlands kyst.
Hør Mathis fortælle om
– Baggrunden for Slædepatruljen Sirius
– Hvad der får en ung mand til at drage væk fra alt, han kender i 2 år
– Kravene til optagelsesprøven og strabadserne under uddannelse
– Udfordringerne ved at bo i telt med samme makker i 6 måneder
– Hvordan man klarer temperaturer på -50 grader og mødet med en isbjørn
– Det enestående bånd, der skabes mellem mand og hund
– Hvordan man klarer små og store uheld så langt fra civilisationen.
– Vi måtte desværre afvise rigtig mange interesserede, da Mathis Huse Nørgaard tryllebandt publikum med sin spændende beretning i september 2017. Heldigvis har han indvilliget i at give 3 ekstra foredrag i 2018, og de 2 afholdte foredrag i Frederikshavn i januar blev også totalt udsolgt. Du kan heldigvis stadig nå at møde vores lokale Sirius-fortæller, når han gæster Østervrå Bibliotek, oplyser bibliotekar Pernille Lisborg.
Billetter
Du kan købe billetter til foredraget allerede nu.