Kanerace rundt om træet
Der var fart over feltet til årets julefest hos baptistspejderne i Østervrå. En konkurrence på tid i kanekørsel var en de store overraskelser, og det tog kegler hos publikum.
Det er sørme – det sandt – december, og det betyder også julefest hos de blå spejdere i Østervrå. Østervrå Kulturhus dannede igen rammen om en rigtig hyggelig aften, hvor juletræet stod, der med al sin pynt, og deltagerne sang og hyggede sig til et program med gode ”blandede julebolsjer”.
Et af højdepunkterne blev en meget engageret kanekørsel på tid rundt i salen. De to hold var lige opsatte på at vinde, så der blev ikke slækket meget på farten i svingene, og det tog kegle hos publikum, der levede med fra sidelinjen.
Duellen var en alvorlig sag om stjålet juleslik, men julemandens assistent, og alle hans hjælpere klarede kaneturen og andre ”nødder”, der skulle knækkes, og endelig kunne julegodterne blive delt ud. Mens der blev gumlet løs på dem blev juleevangeliet fortalt af Casper fra baptistmenigheden godt sekunderet af en flok ivrige spejdere. En beretning med en lidt alternativ indgangsvinkel set fra et lille æsels synspunkt, men pointen var ingen i tvivl om – heller ikke de dygtige medfortællere.
Til slut blev der hygget med lune æbleskiver, inden alle kunne ønske hinanden glædelig jul.
ÅB