Generalforsamling i Skæve Amatørscene
Den 14. august afholdt Skæve Amatørscene sin årlige generalforsamling, der var 11 deltagere.
Jens Kr. Andreasen blev valgt til dirigent, han takkede for valget, konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og gav ordet til formanden, Lise-Lotte Horsevad.
Formanden indledte sin beretning, med at meddele at hun trækker sig fra formandsposten, af personlige årsager, 1 år før tid.
Årets dilettantforestilling var, som sædvanlig, en succes, der var næsten udsolgt fredag og lørdag aften, kun lørdag efter-mid-dag var lidt tyndt be-sat. Der var også som sædvanlig, mødt nye folk op for at prøve kræfter med scenekunsten og nogle, der sprang fra igen. Der var en lille konkurrence på Facebook, hvor man kunne vinde billetter, der en hel del, der prøvede lykken.
En, til lejligheden lejet, dankortterminal viste sig at være en god investering, da rigtig mange brugte den flittigt.
Der var også i år amerikansk lotteri med mange fine gevinster, det må også siges at være en succes, da alt blev udsolgt, et godt bidrag til det samlede overskud.
Der var seks der tog til Mølholt, for at se dilettant, en halv snes stykker var ude og bowle, og så var der tre der var en tur på Ålborg Teater og kom bag kulisserne, for at kigge de professionelle over skulderen.
Derudover er der købt lidt forskelligt til scene og garderobe.
Alt i alt igen et godt år for vores lille forening, sluttede formanden.
Regnskabet viste en lind strøm af penge ud og ind i foreningen, flest ind, heldigvis, så der tegnede sig et pænt overskud og en solid kassebeholdning i banken, men uden annoncesponsorer til programmet og gavesponsorer til amerikansk lotteri, gik det ikke, så stor tak til dem, lyder det fra kassereren.
Efter ti år uden ændringer i kontingentet, var der enighed om at sætte det lidt op.
Da det næste års virkeplan var vedtaget, gik man over til valg til bestyrelsen.
Eftersom formanden trak sig før tid, blev der vendt lidt op og ned på valgrækkefølgen, men i god ro og orden, lykkedes det alligevel, at få sammensat en bestyrelse, den konstituerede næstformand blev foreslået og valgt til formand for et år og kassereren som egentlig var på valg, tager en periode mere, derefter skulle der være orden på tingene igen. Bestyrelsen kom til at bestå af: Jens Pedersen, Dan Christensen (ny), Lisbeth Hyldig, Janni Damsgaard og Ole Christensen.
Der var ikke noget under eventuelt, så dirigenten takkede for god ro og orden, før man gik over til kaffen og de hjemmebagte boller.