Frønse inviterer til cup
Østervrå Ifs fodboldafdeling har netop sendt invitationer ud til den 28. udgave af den traditionelle indendørs fodboldturnering for ungdomshold Frønse Cup, som er sponseret af Spar Nord.
Alle klubber i Vendsyssel og Aalborg-området har netop modtaget en invitation til både deres pige- og drengerækker, og skulle der være andre udenfor denne cirkel, der er interesseret, så er de selvfølgelig også velkomne.
Stævnet har, som nævnt, eksisteret i mange år, med tradition for rigtig god tilslutning, så arrangørerne forventer, også denne gang, at skulle lægge beslag på Østervrå Hallen i to weekender – den sidste i januar og den første i februar. – Vi forventer at fodbolden kommer til at rulle i omkring 40-50 timer i alt, lyde det fra tovholer Johnni Jensen fra ØVI fodbold, og skulle lørdag og søndag ikke slå til, så tager vi også fredagene i brug.
Spar Nord
Frønse Cup får naturligvis også denne gang besøg af Spar Nords maskot, som kigger ind når de yngste spillere er på banen. De kan også se frem til at, at det måske er Frønse, der overrækker medaljer, og så har han selvfølgelig også taget karameller med. – Vi er rigtig glade for, at Spar Nord igen vil bakke op om vores turnering, de har været en rigtig god samarbejdspartner gennem mange år, forklarer Johnni Jensen.
ÅB