Flot afslutning for Dybvad IK

Dybvad IK gjorde det rigtig flot, da de nordjyske atletikklubber afsluttede årets lange række af udendørs nålestævner ved et stævne på Hjørring Atletikstadion.
Stævnet havde hård konkurrence fra andre aktiviteter, og da der samtidig var afbud fra Aalborgklubberne, måtte man nøjes med 36 aktive fra Hjørring, Sæby og Dybvad.
Dybvad IK deltog med 9 aktive, som satte sig tungt på stævnets bedste placeringer og resultater. I tilgift blev der sat mange personlige rekorder af klubbens aktive, og som det fremgår af vinderresultaterne i trekamp, stod der Dybvad IK på det meste.
Der blev ved stævnet uddelt 4 supernåle, 5 guld, 10 sølv, 12 bronze og 5 badges.
Dybvads IKs høst blev alle 4 supernåle (klubbens 4 yngste deltagere), 2 guld og 3 sølv.
Piger 8 år:
1 Caroline Bidstrup 1961 point, super
2 Thea Nielsen, 1865 point, super
Piger 9 år:
1 Claudia Nodari, 2088 point, super
Piger 12 år:
3 Alberte Rasmussen, 2948 point, guld
Piger 13 år:
1 Tilde Nielsen, 2817 point, sølv
Piger 13-15 år:
1 Anne V. Jensen, 3282 point, sølv
Drenge 10 år:
1 Emil Kongsbak, 2376 point, super
Drenge 11 år:
1 Johan Skovsgaard, 1849 point, sølv
Drenge 12 år:
1 Mads V. Jensen, 2541 point, guld
I den kommende weekend er der Vestdanske Ungdomsmesterskaber for hold, som afvikles i Herning. To kombinerede hold fra Dybvad og Sæby repræsenterer Nordjylland i aldersklasserne 10-11 år og 12-13 år. Her er Dybvad IK repræsenteret af 10 aktive.